2016-04-13 Invitation fra Lokalgruppen "Nordøst for Husby"

 

Kære medlemmer af grundejerforeningerne
Sdr. Fjand, Vester Husby, Nørhede Øst, Nørhede Vest, Helmklit, Hagevej

Lokalgruppen "Nordøst for Husby" sender jer hermed en invitation til stiftende generalforsamling i foreningen
"NORDØST FOR HUSBY".
Foreningens formål er at arbejde for, at der IKKE opstilles vindmøller i området nordøst for Husby.

Kommunens plan for engene mellem Husby og Sdr. Nissum er opsættelse af 12 stk. 149 meter høje 3,3 MW møller. Som I ved har vi i lokalgruppen ”Nordøst for Husby” siden 2011 arbejdet imod denne plan. Vi er nu der i processen, at vi skal danne en klageberettiget forening for at kunne klage til Natur- og miljøklagenævnet over kommunens beslutning. Vi forudser, at vi skal købe juridisk bistand i denne forbindelse – og kontingentet til foreningen skal bl.a. dække denne udgift.

Venlig hilsen – på lokalgruppens vegne – Marianne Bentsen be@hogym.dk


 
INVITATION.

Arbejdsgruppen, der arbejder for et vindmøllefrit område nordøst for Husby, inviterer herved til stiftende generalforsamling af foreningen

"NORDØST FOR HUSBY"!

Lørdag d. 7.maj 2016 kl. 10.00 på ”Den gamle Skole” i Sønder Nissum.

Dagsorden:

  1. Velkomst og valg af ordstyrer samt referent.
  2. Gennemgang og vedtagelse af forslag til foreningens vedtægter.
  3. Valg til bestyrelsen.
    - bestyrelsesmedlemmer
    - suppleanter
    - intern revisor
    - revisorsuppleant.
    (Bestyrelsen konstituerer sig selv og beslutter, hvem der er valgt for henholdsvis ét og to år.)
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Evt.

Stemmeberettigede er fremmødte, som inden mødets begyndelse har betalt indmeldelseskontingentet på 50 kroner i den kommende forening.

Efter stiftelsen af foreningen vil arbejdsgruppen orientere om det videre forløb i processen.

Man er velkommen til selv at medbringe kaffe m.v. Derudover vil man kunne købe øl og vand til rimelige priser.

Med venlig hilsen arbejdsgruppen: Lisbet Harder, Dorte Eastwood, Marianne Bentsen, Birthe Ranthe, Bjørn Albinus, Frederik Madsen.